|
Vi skylder vidst en afslutning på sidste weekends begivenheder på Oschersleben inden WTCC
gæster Imola næste weekend. Løbet på Imola bliver også det sidste løb i Europa inden WTCC
drager videre til asien, hvor de to sidste løb køres i henholdsvid Japan, Okahama og til slut i
Macau.
Kristian Poulsen havde køremæsssigt en god weekend på Oschersleben. Dog noget forfulgt af
uheldige omstændigheder.
En kaotisk tidtagning med regn efter første omgang vendte op og ned på feltet og Kristian
startede første heat på en 23 plads.
Første heat gik godt og Poulsen fik kørt sig over målstregen på en flot 12 plads.
I andet heat startede Poulsen på en 13 plads. Kom godt ud af første sving og lå på en flot
9 plads. Desværre fik han en straf da hans bil rullede 10 cm før starten gik og han blev dømt
en tyvstart. Han måtte gennem pittet og det kostede placeringer. Han fuldførte løbet og kom
i mål som bil nr. 22.
Efter løber udtaler Kristian. "Det var ærgerligt med den straf. Bilen rullede for mig og jeg vidste
med det samme at den var gal. Jeg lå nummer ni efter første omgang, men havde blandt andet
Yvan Muller bag mig og det kunne jeg nok ikke have holdt alle 14 omgange, men uden sfraffen
havde en 10 - 12 plads været realistisk."
Roland Poulsen var også noget uheldig med sin deltagelse i Procar. Roland havde kvalificeret sig
til en flot startplacering som nr. 7. Opvarmningsomgangen var kørt og bilerne holdt klar på
startgritten. Da starten gik rokkede start nr 7 sig ikke ud af stedet og de andre biler susede forbi.
Bagtøjet knækkede som starten gik og Roland formåede at få trillet bilen ind til siden så løbet
kunne fortsætte.
Mellem de to heats var der kun 15 min reperationstid før bilerne skulle være på stratgritten igen.
Det var umuligt for mekanikerne at skifte bagtøjet indenfor tiden og Roland måtte starte fra pitten.
Men til start kom han...og formåede at køre sig til en flot 9 plads.
Efter løbet udtaler Roland. "Hvor uheldig har man lov at være? Hvor var det bare ærgerligt.
Heldigvis skete der ikke noget. Jeg frygtede virkelig at nogle biler ville påkøre mig under starten.
Det var ubehageligt at sidde der med 20 biler flyvende om ørene på en. Da mekanikerne fandt
ud af, hvad der var galt troede jeg ikke de kunne nå, at få mig til start. Men det lykkedes og jeg
fik kørt andet heat, omend ikke med det resultat jeg havde håbet på."
|
|
|
WTCC Oschersleben - 2009.09.04 |
|
Sommerferien er slut...
Efter en 6 ugers sommerferie fra WTCC er vi nu på banen igen. Denne weekend gælder det
den tyske racerbane Oschersleben.
Kristian Poulsen stiller op for det tyske Liqui Moly Team Engstler Engstler, som han kører hele
årets WTCC sæson for. Feltet bliver stort i år med deltagelse fra 27 biler.Kristian har erfaring
med racerbanen fra sin deltagelse i WTCC løbet på Oschersleben sidste år.
Her stillede han op med sit eget Team Poulsen Motorsport.
Udover Kristian stiller lillebror Roland også op i sin BMW E90 på Oschersleben, dog ikke i WTCC,
men i ADAC Procar klassen. Det er Rolands debut på Oschersleben, men han er spændt og
glæder sig til at lære banen at kende.
For Roland starter udfordringerne allerede i dag, hvor der køres første træning kl 15.30.
Kristian og WTCC må pænt vente til i morgen tidlig, hvor deres første træning køres.
Weekenden program for de 2 brødre er som følger:
Lørdag d. 5 sep
08.45 –09.15 FIA WTCC Free Practice 1
10.15 –10.40 ADAC Procar Free Practice 2
11.00 –11.30 FIA WTCC Free Practice 2
15.15 –15.50 FIA WTCC Qualifying
17.55 –18.25 ADAC Procar Qualifying
Søndag d. 6 sep
09.15 –09.30 FIA WTCC Warm up
11.50 –12.05 ADAC Procar Warm up
12.50 FIA WTCC Race 1 (14 laps)
15.05 FIA WTCC Race 2 (14 laps)
17.10 ADAC Procar Race 1
18.10 ADAC Procar Race 2
Følg desuden med på Eurosport LIVE
Lørdag d. 5 sep
15:15 - 16:00: FIA WTCC: Kvalifikation
Søndag d. 6 sep
09:15 - 09:45: FIA WTCC: Opvarmning
12:45 - 13:30: FIA WTCC: Løb 01
14:30 - 15:45: FIA WTCC: Løb 02
|
|
|
DTC Grand Prix - 2009.08.23 |
|
Poulsen Motorsport gæstede det danske touringcar mesterskab...
Kristian Poulsen der havde fri fra WTCC, som først er på banen igen i starten af september,
havde mulighed for at deltage i det danske mesterskab.
Grand Prix’et er årets store DTC-event og deltagelsen og opbakningen fra publikum, var også
stort denne weekend på Jyllandsringen. Udover Kristian deltog og debuterede Roland Poulsen
denne weekend i DTC. Det var en stor oplevelse for Roland, som gjorde det rigtig godt. Han
forbedrede sig hver gang han var i bilen og gennemførte alle 3 heats. Hans mål var, udover
at have det sjovt, at gennemføre og ikke blive sidst....og selvfølgelig komme hjem med en hel bil.
Det lykkedes i høj grad...så stor succes for Rolands debut.
Roland Poulsen stiller i øvrigt op i ProCar på Oschersleben d. 5-6 sep.
Storebror, Kristian Poulsen kom lidt skidt fra start denne weekend, men kom stærkt tilbage og
endte på en andenplads i privatcuppen. Kristian, der startede som nr. 9 i første heat kæmpede
med Per Poulsen på de første omgange. Per fik overhalet, men Kristian pressede ham og kom
på anden omgang forbi Per igen...overhalingen endte dog i græsset, da Per kørte i Kristians
baghjul.
Andet heat var derfor forfra og Kristian kørte sig i dette heat fra en 17’ende til en 8’ende plads,
hvilket gav en startplacering som nr. 13 i finalen.
Han havde god fart i bilen og kørte sig til en samlet syvendeplads og en andenplads i privatcuppen.
Kristian udtaler om weekendens DTC “Det er op ad bakke når, man ikke fuldfører første heat.
Jeg kom for langt bagefter og der er grænser for, hvormange man kan nå, at overhale på 12
omgange selvom man har god fart i bilen”. Det var sjovt, at være på hjemmebane igen, men
jeg glæder mig til WTCC sæsonen starter igen på Oschersleben om 2 uger.
|
|
|
|
<< Start < Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste > Slut >>
|
| Resultater 21 - 24 af 156 |